Den Engelske Haveby

Velkommen til

Den Engelske Haveby



Til lykke med din nye bolig!


Velkommen til AABs afdeling 20. 


Afdelingen ligger i Brønshøj og har 155 boliger fordelt på 121 huse og 34 lejligheder. Afdelingen er beliggende på fem små veje: Bavnevangen, Ellevangen, Pilevangen, Tjørnevangen og Egevangen.



Bebyggelsen


Havebyen er anlagt på et skrånende terræn ned mod Brønshøjsparken. Bebyggelsen består af kæder af dobbelthuse kombineret med lavt etagebyggeri. Bebyggelsens "hovedgade" er Bavnevangen, der snor sig ned gennem området med fire blinde stikveje på hver side og fortsætter ind et privat villakvarter.


Husene er på to etager og varierer i størrelse fra 80-122 kvadratmeter. De fleste af husene er på 4 værelser og 80 kvadratmeter. Lejlighederne er på 38-106 kvadratmeter og har 2-4 værelser.


Bygget efter engelsk forbillede


Havebyen er bygget i 1922 efter inspiration fra England, hvor tusindvis af arbejderfamilier boede i små, mørke og fugtige lejligheder inde midt i byen. Nu ville arkitekterne give dem lys, luft og grønne omgivelser. Boligforholdene i København var lige så dårlige, og Den Engelske Haveby blev anlagt for at virkeliggøre ideerne om bedre og sundere boliger for helt almindelige familier.


Læs mere om Afdeling 20s historie


Det gamle Brønshøj


Afdeling 20 ligger i den gamle og attraktive del af Brønshøj. Her findes Københavns ældste kirke,

Brønshøj Kirke, opført af biskop Absalon i 1180. Her er rolige villakvarterer, åbne arealer, kolonihaver, grønne legeområder, moser og kælkebakker.

Grønne områder


Havebyen er omgivet af rekreative områder. I direkte tilknytning til afdelingen ligger Brønshøjparken med sø og stor legeplads - renoveret 2011. Krydser du Frederikssundsvej for enden af Bavnevangen, kommer du til Degnemosen med kælkebakker og en lille å. I den modsatte retning ligger Københavns største naturområde, Utterslev Mose med en omkreds på over 10 kilometer. Her er der anlagt spadsere- og cykelstier, legepladser, løberuter, træningspavillon og grillpladser.


Skoler

Indkøb og cafeliv

Der er gode indkøbsmuligheder langs Frederikssundsvej og ved Brønshøj Torv. Også cafeer og restauranter er der flere af.


Tæt på Afdeling 20 ligger skolerne Bellahøj, Utterslev, Rødkilde og Brønshøj Skole. Der findes legepladser og boldbure i tilknytning til skolerne, som også er åbne i weekenden. Bellahøj Skole er udpeget til idrætsskole i Københavns Kommune og har i den forbindelse fået anlagt en ny, stor idrætslegeplads, der også er åben uden for skolens


Svømmehal, skøjtebane, kulturhus og idrætscenter

Det populære Bellahøjbadet er genåbnet i sommeren 2009 med helt ny svømmehal og nyt grønt friluftsbad. På den nærliggende Genforeningspladsen anlægges hvert år Skandinaviens største udendørs skøjtebane (400 meter). Nær Brønshøj Torv ligger Pilegaarden  – det lokale kulturhus med mad, musik og et lille fitnesscenter. Det nærliggende idrætscenter Grøndal Centret rummer en vifte af andre sports- og fritidstilbud, bl.a. trampolin, fægtning, bowling og fitness.


Trafik og transport

Frederikssundsvej blev for nogle år siden trafiksaneret, så det er blevet sikrere for fodgængerne at krydse vejen - og nemmere for biler og cykler at komme frem. Der er gode busforbindelser til og fra Brønshøj Torv. Nærmeste metrostation er Flintholm Station ved Vanløse.


Gå på opdagelse

Tag en tur rundt i kvarteret. Alene i vores egne vange gemmer der sig mange overraskelser af botanisk og anden art - fx havetrampoliner, vindruesranker, brombærhegn, mandeltræer, figenplanter og mindst ét ægte tempeltræ (gingko biloba).


Brug hjemmesiden

Her på hjemmesiden finder du alle nødvendige oplysninger om kontorets åbningstider, TV, storskrald osv. Der er også et forum for beboerne med køb, salg, spørgsmål og debat. Tag en tur rundt på siderne.


Finder du ikke, hvad du søger, eller har du gode ideer til hjemmesiden, så send en mail til webmaster.

Kontakt




Kontoret

Tjørnevangen 16

2700 Brønshøj

tlf. 38 60 87 60


Ejendomsfunktionæren

Træffetid på kontoret

dagligt kl. 07.30-08.00

samt kl. 12.00-12.30

Mail:afd20@aab.dk


Fejlmeldinger vedr. den enkelte bolig skal meddeles i kontorets åbningstid enten telefonisk eller ved fremmøde.


Bestyrelsen


Træffetid på kontoret 1. tirsdag hver måned kl. 18.00-19.00

Mail:afd20@aab.dk